Kom til hjælpemiddelroadshow 1.-3. november

For tredje år i træk tager Wolturnus på roadshow sammen med ni andre førende virksomheder i den danske hjælpemiddelbranche.

Vi drager på landevejene fra den 1.-3. november med nye produkter bag i bilen. Her kan du møde os:

  • Tirsdag den 1. november,  Idrætscenter Vendsyssel, Stadionvej 17, 9760 Vrå kl. 9-15
  • Onsdag den 2. november, Snedsted Hallen, Hal B, Øster Allé 10, 7752 Snedsted kl. 9-15
  • Torsdag den 3. november, Ringkøbing Skjern Kulturcenter, Ranunkelvej 1-3, 6900 Skjern kl. 9-15

Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.

Wolturnus’ salgskonsulenter vil være til stede til en god snak og demonstration af vores nyeste produkter. Kom blandt andet og se vores nye aktive kørestol HAWK, den elektriske hjælpemotor Batec og vores komfortkørestol A-Run med multijusterbart siddesystem til børn og unge. Vores salgskonsulenter står klar til at demonstrere og svare på spørgsmål.

Udover at møde Wolturnus og de andre virksomheder kan du lytte til Hanne Holmers foredrag om det sanselige liv. Hanne Holmer er sansekonsulent og fokuserer på sansernes betydning og funktion i hverdagen. Hun holder sit foredrag ”Sanseligt liv – i gennem hele livet” både formiddage og eftermiddage, klokken 10.30-11.30 og 13.00-14.00.