Moduform – nyt og revolutionerende

Det er med stor glæde og en smule spænding, at Wolturnus lancerer det unikke produkt Moduform™ fra Bodypoint. En ny innovativ dynamisk armstøtte, der er egnet til patienter med manglende funktion i skuldre og arme. Moduform er nemlig en ægte one of a kind, da den som den eneste armstøtte på markedet kan forebygge kontrakturer i arme og hænder.

Nyt produkt til kendte problematikker

Netop luksation og kontrakturer kan være en stor problematik for paretiske kørestolsbrugere. Tidligere har produkter på markedet ikke kunnet give den optimale støtte og samtidig styrke skulder-, albue- og fingerled.

Moduform er bygget op af en grundplade med albue- og armstøtte, hvorpå der monteres en håndblok. Grundpladen har en drejemekanisme, som stimulerer og øger bevægelsesmulighederne. Håndblokken er også dynamisk og giver fingrene mulighed for at bøje sig i tilfælde af muskelspændinger. Moduform har desuden en quick-release-funktion, så den er nem at på- og afmontere.

Moduform justeres og skræddersyes altid til brugeren, og den kan monteres på alle Wolturnus’ kørestole, og der findes samtidig beslag til de fleste kørestole på markedet.

Læs mere om Moduform her og tag gerne fat i din konsulent, hvis du vil høre mere om Moduform til din kørestol.