Team Tryk

Tryksårsteamet består af Allan Nørgaard Kristensen og Michael Andresen, som med deres mange års erfaring i siddestilling, positionering og lejring er eksperter i forebyggelse og behandling af tryksår. De har en bred viden om forebyggelse og bekæmpelse af tryksår i både den liggende og siddende stilling og tilbyder en faglig kompetent vejledning i valg af materialer og produkter. Tryksårsteamet har en bred viden om produkterne fra Care of Sweden og Systam og kører rundt i hele landet. Kontakt vores tryksårsteam for kyndig vejledning og fremvisning af vores trykaflastende produkter fra Systam og Care of Sweden.

 

                                                                             

Allan Nørgaard Kristensen                                                                                   Michael Andresen
Ergoterapeut & Salgskonsulent                                                                                    Salgskonsulent
Jylland og Fyn                                                                                                                              Sjælland
ank@wolturnus.dk                                                                                                                  man@wolturnus.dk
M: (+45) 24 22 00 70                                                                                                             M: (+45) 92 15 25 85

Allan Nørgaard Kristensen er uddannet ergoterapeut og har arbejdet med tryksårsforebyggelse i den danske hjælpemiddelbranche i 20 år. Allan har også arbejdet som ergoterapeut i en stor dansk kommune, hvor han var med til at forme kommunens tryksårsstrategi. Derudover har han undervist i siddestillinger og tryksårsforebyggelse i ere kommuner. Allan har en bred viden om forebyggelse og behandling af tryksår og kan bookes til konsultationer og produktfremvisninger i Jylland og på Fyn.

Michael Andresen har 30 års erfaring fra den danske hjælpemiddelbranche, hvor han de seneste 20 år har arbejdet med tryksårsforebyggende produkter. Michael har gennem sit tidligere arbejde beskæftiget sig med Care of Swedens produkter i mange år og giver både kyndig og nærværende rådgivning til personale og privatpersoner på hospitaler og ude i de danske kommuner. Michael kører rundt på hele Sjælland, hvor han kan bookes til konsultation og produktfremvisninger.

Brochure til trykaflastende produkter

Vores trykaflastende produkter omfatter både madrasser og siddepuder af forskellige typer, hvilke du kan læse meget mere om i vores kataloger. Du kan downloade vores madraskatalog her, mens vores pudekatalog kan downloades her.

Desuden kan du besøge vores YouTube-kanal, hvor vi laver videofremvisninger af vores produkter. Du kan allerede nu se video med flere af vores trykaflastende produkter, og der vil løbende blive tilføjet endnu flere. Se videoer og følg med her.