Løb som Team Tvilling

I 2013 blev Wolturnus kontaktet af tvillingebrødrene Steen og Peder Mondrup. De havde en helt speciel opgave til kørestolsproducenten; en specialbygget kørestol til at løbe med. Det blev starten på et unikt partnerskab, som har ført til, at Wolturnus i dag producerer den specialbyggede Team Tvilling Edition løbekørestol til salg i både Danmark og i udlandet.

Team Tvilling løber sammen

Peder manglede ilt ved fødslen og har siddet i kørestol hele sit liv. Det forhindrer ham dog ikke i at dyrke motion sammen med sin bror. Tvillingebrødrene, som også går under navnet Team Tvilling, har mange imponerende sportsresultater bag sig. I sommeren 2014 gennemførte de blandt andet KMD Copenhagen Ironman og blev landskendte for deres unikke sportspræstationer. Steen og Peder Mondrup stiftede i 2014 Foreningen Team Tvilling, der søger at nedbryde fordomme om handicap og give kørestolsbrugere i alle aldre sportsoplevelser på landevejene.

Team Tvilling Edition løbekørestol

Team Tvilling Edition løbekørestol er en videreudvikling af den stærke, hurtige og ultralette Amasis racerkørestol, som topatleter har anvendt til at opnå imponerende sportsresultater verden over og har vundet flere medaljer til de Paralympiske Lege. Amasis er blevet tilpasset, så den giver både brugeren i kørestolen og løberen en unik komfort, samtidig med at Amasis’ særlige egenskaber er bevaret.

Læs mere om Team Tvilling Edition her på hjemmesiden

Følg Team Tvillings bedrifter på Facebook.