Ny badekørestol til strandturen og badeferien

Sommeren banker nu for alvor på, og for mange danskere er en tur til stranden en populær sommeraktivitet. Som kørestolsbrugere kan strandture i marhalm, blødt sand og med høje bølger være en næsten umulig udfordring, som forhindrer dem i at nyde sommervejret på lige fod med alle andre.

1. juli besøgte vi derfor Hasmark Strandcamping på Nordfyn i bragende solskin. Som den første danske campingplads tilbyder de nu en unik badekørestol til deres gæster i samarbejde med Nordfyns Kommune.

Sand & Sea er en 3-hjulet specialkørestol, som er udviklet til at kunne klare det ujævne strand- og campingterræn og samtidig bølger og havvand. Badekørestolen fås både med mountainbike dæk og badehjul, som tillader kørsel i vand og på sandbund.

Kørestolen blev taget godt i mod af kommune, campingplads og ikke mindst badegæster, som fik lov til at prøve nyheden af i bølgen blå. Sammen med kørestolen afleverede Wolturnus piktogrammer til campingpladsen, som illustrerer, at campingpladsen har gjort noget ekstra for kørestolsbrugeres strand- og badeforhold.

Wolturnus forhandler Sand & Sea i Danmark og giver et godt tilbud resten af sommeren. Læs mere her