Webinar – Lær om simple siddestillingsprincipper

Wolturnus inviterer i samarbejde med Siddestillingskompagniet til gratis webinar torsdag den 4. juni kl 10.30.

Udviklingsdirektør hos Wolturnus og ekstern lektor ved Aalborg Universitet, Christian Gammelgaard Olesen, afholder sammen med siddestillingsspecialist og medejer af konsulentvirksomheden Siddestillingskompagniet, Helle Dreier, et webinar om siddestillingsprincipper.

Webinaret klæder fagpersoner på til at arbejde med simple siddestillingsprincipper i det praktiske arbejde med at vælge og tilpasse kørestole individuelt. Helle og Christian demonstrerer og forklarer teorien bag de principper, som giver en god siddestilling og hjælper til eliminering af vævs- og trykskader hos kørestolsbrugere.

Webinaret afholdes på dansk, og der kan stilles spørgsmål undervejs.

Læs mere og tilmeld dig det gratis webinar her.