Vores værdier

Hos Wolturnus bygger vi for, med og på frihed. Vores værdier udgør det solide fundament, som driver både vores udvikling af innovative hjælpemidler og vores relationer til kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.

Frihed
Frihed er kernen i vores arbejde. Vi stræber efter at give brugerne den størst mulige frihed til at leve et selvstændigt og aktivt liv ved at skabe løsninger, der fjerner barrierer. Vores hjælpemidler er udviklet til at opfylde individuelle behov, samtidig med at de muliggør frihed til bevægelse og deltagelse i livets mange aspekter.

Tryghed
Vores hjælpemidler er udviklet til at skabe tryghed for brugerne gennem høj kvalitet og sikkerhed. Vi leverer produkter, der kan holde til et aktivt liv, og vi tilbyder altid service og faglig sparring på et højt niveau, så vores kunder kan føle sig i trygge hænder. Derudover overholder vores produkter de gældende regulatoriske krav, herunder MDR, hvilket sikrer, at de lever op til de højeste standarder for sikkerhed og kvalitet.

Empati
Hos Wolturnus værdsætter vi forskelligheder og vi lægger stor vægt på at skabe en rummelig arbejdsplads med plads til alle. Vi sætter en ære i at bevare vores nære kundefokus, og vi møder altid både kunder og samarbejdspartnere med respekt og samarbejdsvilje, så vi sammen kan skabe de bedste løsninger.

Innovation
Vi stræber efter at være førende inden for udvikling af innovative hjælpemidler af høj kvalitet. Vi er altid på forkant med at udvikle nye, innovative løsninger, der gør hverdagen lettere for vores brugere. Samtidig lytter vi nøje til input fra kunder, brugere og partnere for at sikre, at vores produkter fortsat lever op til de højeste standarder. Gennem samarbejde med innovative leverandører og uddannelsesinstitutioner sikrer vi, at vi konstant udvikler os og sætter nye standarder for os selv og for branchen.

Merværdi
Vi ønsker at skabe merværdi for alle parter i vores samarbejde. Vores produkter er designet til at give brugerne øget livskvalitet, samtidig med at de er holdbare og skaber besparelser på den lange bane. Vi fokuserer på at levere løsninger, der ikke bare opfylder behovene her og nu, men som også giver værdi på sigt – for vores brugere, samarbejdspartnere og samfundet som helhed.

Engagement
Vi tror på, at engagement er drivkraften bag vores succes. Vores medarbejdere er engagerede og passionerede omkring deres arbejde og det samme gør sig gældende for vores forhandlere og leverandører. Vi er altid villige til at gå lidt længere for at sikre en god oplevelse. Engagement for os betyder også at tage ansvar – blandt andet ved at ansætte medarbejdere med forskellige funktionsniveauer på lige vilkår, bevare danske arbejdspladser og støtte foreningslivet.