Forebyggelse af tryksår og siddesår

Tryksår rammer især personer med handicap, ældre og patienter, som tilbringer mange timer dagligt i en kørestol eller i en seng.  Liggesår og siddesår er til stor gene og kan skabe komplikationer og alvorlig sygdom, hvis de ikke forebygges og behandles i tide.

Hos Wolturnus arbejder vi hver dag med forebyggelse og behandling af tryksår. Vi rådgiver kommuner, regioner og privatpersoner om trykaflastning og behandling af tryksår i den siddende stilling i kørestolen eller i plejesengen, og vi  tilbyder samtidig siddepuder og madrasser, der hjælper til bekæmpelse af siddesår og liggesår.

Team Tryk er vores kompetente rådgivningsteam, der består af fire specialister, der alle har arbejdet med området i mange år. De rykker ud i hele landet ved behov for vejledning om brug af tryksårsforebyggende madrasser og siddepuder. Kontakt teamet for kompetent rådgivning.

 

Hvad er tryksår?

Et tryksår kan også kaldes liggesår, siddesår eller decibitus. Et tryksår opstår, hvis der over længere tid er et konstant tryk mod huden, eller der sker en forskydning af huden og det underliggende væv. Tryksår kan opstå, hvis man sidder i samme stilling i lang tid uden at forflytte sig (fx som kørestolsbruger), eller hvis man ligger i sengen uden selv at kunne vende sig. Der kommer typisk tryksår på bagdel, hofter, hæle og albuer, som er i konstant berøring med et underlag, som ikke er optimeret til brugeren. Tryksår kan forebygges og behandles med korrekt tilpassede kørestole, madrasser og andet udstyr til positionering.

Tryksårskategorier er kun til sår

Der findes flere niveauer af tryksår, som opdeles i kategorier, der løbende bliver evalueret af EPUAP  – den europæiske tryksårsorganisation. Kategorierne er rigtig gode til at beskrive sår, så man kan monitorere og holde øje med sårenes udvikling, og kategorisering af sår benyttes på mange sygehuse som diagnoser, der kræver bestemte behandlinger.

Tryksårskategorier bør kun benyttes til at kategorisere sår og ikke de hjælpemidler, som skal anvendes til forebyggelse og behandling af sårene, da det kan give et misvisende billede af, hvilket hjælpemiddel der bør anvendes. Eksempel: Hvis der anvendes en Kategori 1-madras til at behandle et kategori 1 sår, er de tryksårsforebyggende egenskaber ved madrassen ikke så gode, og derfor kan såret udvikle sig til at blive værre.

Tryksårskategorier:

  • Kategori 1 tryksår: Overfladisk mærke på huden
  • Kategori 2 tryksår: Lille hul på huden
  • Kategori 3 tryksår: Dybt sår i huden
  • Kategori 4 tryksår: Hul ind til knoglen
  • Ukendt dybde: Man kan ikke se, hvor dybt såret er
  • Dyb vævsskade: Starter indefra og er først synligt på huden, når det er slemt

Se webinaret: Hjælpemidler har ikke sårkategorier for at blive klogere på tryksårskategorier og hvorfor kategorier ikke bør anvendes til at kategorisere hjælpemidlers tryksårsforebyggende egenskaber.

 

Hvordan opstår tryksår?

Tryksår og vævsskader sker, når der over længere tid er tryk mod huden. Enten ved at vævet ikke får nok næring og ilt, fordi blodtilførslen til området påvirkes (ischeami), eller fordi der sker en deformation af vævet. Deformation sker, når vævet under huden som er nærmest knoglerne, dvs. muskel, fedt eller bindevæv, forskydes. Det kan ske, hvis en person glider frem i sin kørestol, så bækkenet og knoglerne under huden skydes, frem uden at huden følger med. Derved deformeres cellerne i vævet, og det kan de ikke holde til. Det kaldes også shear og sker på grund af den tyngdekraft, der komme oppefra, samt forskydningskræfter frem og tilbage i et sæde. Tryksår kan også opstå, hvis huden gnider op ad et underlag. Det kaldes friktion.

Se webinar om den gode siddestilling ved Helle Drejer. Her forklares det let og forståeligt, hvordan et tryksår opstår.

Du kan også se en video om Margretheskålsprincippet, der ved hjælp af en vandballon illustrerer, hvordan tryksår opstår.

 

Hvordan undgår man siddesår og liggesår?

Tryksår kan undgås ved løbende variation af siddestillingen eller liggestillingen og med et korrekt tilpasset hjælpemiddel med trykforebyggende egenskaber.

For at sikre en god siddende stilling i kørestolen eller hvilestolen er det vigtigt, at der er plads til at siddeknoglerne kan synke ned, samt at bækkenet bliver stabiliseret af kørestolens ryg. Det er vigtigt, at der ikke sker en fremadglidning (forskydningskraft) i kørestolen. En kørestol med ergosæde i kombination med stropsæde giver de optimale betingelser for at at skabe en god siddestilling og minimerer risikoen for udvikling af tryksår.

Ergosæde

Som grundregel designes Wolturnus kørestole, så den bagerste del af sædet er flad og den forreste del skråner opad. Dette ergosæde stabiliserer bækkenet i en opretstående stilling, som giver en korrekt vinkling af bækkenet. Når ergosædet kombineres med et stropsæde,  sikres en god kontrol af bækkenet og optimal vægtfordeling fra siddeknoglen ud til lårbenet. Dermed mindskes trykaflastningen, og brugeren glider ikke frem i sin kørestol. Tendens til fremadglidning kan testes ved at lade brugeren sidde på et glidesejl.

Den rigtige siddepude

Derudover har kvaliteten af den siddepude, man anvender, meget stor betydning, når tryksår skal forebygges. Der findes mange forskellige former for siddepuder, der hver især har sine fordele og ulemper og bør anvendes til forskellige trykbelastninger:

  • Skumpuder kommer i mange kvaliteter. Hvis man vælger en skumpude, er det vigtigt at kigge på skummets kvalitet. Skummet skal have en høj densitet, da det giver en bedre bæreevne og nedsænkning. Jo bedre nedsænkning i puden, jo bedre er pudens trykfordelende egenskaber. Viskoelastisk skum har især rigtig gode trykfordelende egenskaber. Fordelen ved skumpuder er, at de ikke kræver indstilling og ikke kan anvendes forkert (med mindre de vendes forkert).Ulempen ved skumpuder er, at der skal en rigtig god skumkvalitet til for at sikre en optimal trykaflastning og fordeling af tryk på puden. Se vores udvalg af skumpuder.
  • Luftpuder kan oftest indstilles, så mængden af luft kan reguleres til personen, der sidder på den. Det betyder, at luftpuder som udgangspunkt har rigtig gode trykfordelende egenskaber og ofte anvendes til personer, der har meget høj risiko for at udvikle tryksår. Ulempen ved luftpuder er, at de kan være svære at indstille og ved forkert indstilling kan have dårlige trykfordelende egenskaber. Derudover kan de i sjældne tilfælde punktere. Se vores luftpuder.
  • Derudover findes der gelpuder og kombipuder, der er opbygget af en kombination af fx luft og skum eller skum og gel. Læs mere om vores udvalg af gel- og kombipuder.

Fælles for alle siddepuder er, at pudernes trykfordelende egenskaber forbedres, hvis de anvendes i kombination med et tilpasset stropsæde.

Madrasser der forebygger liggesår

I den liggende stilling kan tryksår undgås med et venderegime, hvor patienten med hjælp fra plejepersonale løbende vendes i sengen og dermed ændres trykket på udsatte steder. Derudover kan tryksår forebygges ved trykaflastende og trykfordelende madrasser samt puder til positionering og lejring af udsatte dele på kroppen. Wolturnus tilbyder et bredt sortiment af lejringspuder.

Tryksårsforebyggende madrasser fås både som skummadrasser og luftmadrasser eller madrasser der kombinerer luft og skum. Ligesom ved siddepuder handler det om, at skummets kvalitet skal være god, så man kan synke ned i materialet og derved fordeles trykket på et større areal. Luftmadrasser kan være statiske eller dynamiske. Dynamiske luftmadrasser sikrer en konstant ændring af tryk i luftcellerne, der ved hjælp af vekseltryk eller pulsation sikrer, at trykket på kroppen konstant ændres, og derved undgår man det længerevarende tryk på udsatte punkter af kroppen.

Vi har lavet en række videoer, der demonstrerer de forskellige typer madrassers egenskaber. Se dem her.