Health & Rehab – tak for en fantastisk messe! 🤩
Health & Rehab 2025 er nu veloverstået og sikke en oplevelse, det har været!
Hos Team Wolturnus står vi tilbage med glæde, taknemmelighed og begejstring over den enorme interesse, vi har mødt. Vores stand summede af liv fra start til slut, og dagene var fyldt med gode samtaler og spændende oplæg.
Årets tema var bæredygtighed – et emne, der ligger os meget på sinde. Det var dejligt at opleve, hvordan fokus på både miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter af bæredygtighed skinnede igennem på messen. Vi har haft mange gode snakke om, hvordan hjælpemidler kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid, og vi er stolte af at være en del af den udvikling.
Tak til alle jer, der lagde vejen forbi til en snak, en kop kaffe eller en kardemommesnurre. Vi sætter stor pris på jeres engagement, de gode faglige drøftelser og jeres nysgerrighed på vores produkter. Derudover vil vi også gerne takke Danish.Care for at gøre Health & Rehab 2025 til en succes.
Vi glæder os allerede til at mødes igen næste gang!
Hvis du er blevet nysgerrig på et af vores produkter og gerne vil vide mere, så kan du finde din lokale salgskonsulent her og høre nærmere.













