Free Form rygsystem
Free Form er et modulært system, der kan formes til enhver konfiguration og stilling – samt vokse og tilpasses gennem hele livet.
Free Form består af består af aluminiumsskaller med en centerskrue af rustfrit stål samt to kantkugler på en stang af kompositmateriale, som er ekstremt holdbart. Systemet har en lille mængde flex (dynamisk bevægelse), som også dæmper vibrationer. Free Form modulerne bliver ikke slidt op og kan dermed nemt genbruges.
Free Form er en fremragende løsning til personer med skoliose, sclerose, ALS, kyfose, lordose eller andre deformiteter. Free Form kan både fås som rygsæt og formstøbte løsninger og kan monteres på både el-kørestole, fastramme- og krydsrammekørestole og understel.
Free Form støb
Free Form støb kan bygges op omkring den enkelte bruger, så sædebredden kan tilpasses fra 20 cm til 100 cm, symmetrisk eller asymmetrisk. Free Form støb kan monteres helt ned mod understellet, så man kan opnå en lav siddehøjde på eksempelvis en el-kørestol. Afstøbningen kan følge borgeren gennem hele livet og de ændringer, kroppen har over tid. Free Form er dermed ideel til progressive diagnoser, da modulerne løbende kan justeres og tilrettes ift. kroppens udvikling.
Rygsæt
Free Form Rygsæt fås som en fuld pakke indeholdende alt det, man skal bruge, når kørestolens ryg skal udskiftes. Rygsættet fås i 2 varianter; én til tilpasset/standardryg og én til lav ryg. Hver af rygsættene kan erhverves i small, medium og large.
Rygsættet indeholder:
- Free Form-skal
- Overtræk
- Hardware (enten centralt beslag eller et par uafhængige beslag)
- Ekstra klamper og aluminiumskugler
- Udstyr til montering: Ekstra forlængerskruer og unbrakonøgle
Montering
Der kan erhverves forskellige slags beslag og monteringsløsninger, som gør Free Form-systemet utrolig fleksibelt og bæredygtigt.
Både rygsæt og den formstøbte løsning passer til en bred vifte af rørdiametre og -former. Der findes to udgaver. Den ene udgave er, hvor ryggen er centermonteret, og den anden er sideophængt. Ved store deformiteter anbefales sideophængt. Ryggene kan alle laves større eller mindre, og derfor kan sideophængt bruges på alle stolebredder.
Overtræk
Free Form modulerne kan betrækkes med forskellige slags overtræk. Det originale overtræk er et luftfyldt net på skum med åbne celler. Derudover kan Stimulite® og Spacer Fabric også vælges. Begge løsninger er både åndbar og vaskbar og yder god komfort.
Free Form kommer fra den canadiske virksomhed, Symmetric Designs.
| Free Form rygsæt | Størrelse (B x H) | HMI-nr. | Varenummer |
| Custom, Centermonteret, L | 51 x 47 cm | 118614 | 840600000072 |
| Custom, Individuel montering, L | 51 x 47 cm | 118615 | 840600000076 |
| Custom, Centermonteret, M | 46 x 42 cm | 118616 | 840600000080 |
| Custom, Individuel montering, M | 46 x 42 cm | 118619 | 840600000084 |
| Custom, Centermonteret, S | 41 x 37 cm | 118623 | 840600000088 |
| Custom, Individuel Montering, S | 41 x 37 cm | 118626 | 840600000092 |
| Lav ryg, individuel montering, L | 51 x 42 cm | 118629 | 840600000096 |
| Lav ryg, individuel montering, M | 46 x 36 cm | 118632 | 840600000100 |
| Lav ryg, individuel montering, S | 41 x 29,5 cm | 118634 | 840600000106 |
| Free Form støb | Størrelse | Varenummer |
| Free Form støb | Small | 840600000900 |
| Free Form støb | Medium | 840600000902 |
| Free Form støb | Large | 840600000904 |
Free Form | Flyer
Rygsystemer | Katalog