90 års fødselsdag i Wolturnus

Peter Libak og Christian Gammelgaard fejrer 90 års fødselsdag

Ahh.. tænker du måske… Har de ikke lige haft 20-års jubilæum? Og det er ganske vist. Men Peter Libak og Christian Gammelgaard har faktisk flere mærkedage i 2023.

Det er 5 år siden, at Peter og Christian blev partnere i Wolturnus. Det er 15 år siden, at de arbejdede sammen første gang – og så er det henholdsvis 50 og 40 år siden, at de to Wolturnus-direktører kom til verden.

Med andre ord er der mange gode ting at fejre. Og derfor betragter vi 90-års fødselsdagen som en fantastisk anledning til at invitere forretningsforbindelser, kollegaer, familie og venner til et par hyggelige timer med masser af snak, hygge, grin, grill og lidt godt til ganen.

Receptionen foregår fredag d. 14. april kl. 14 til ca. 17 i Nibe Festivals lokaler, Industrivej 5, 9240 Nibe.

Her vil Myggen’s rullende grill set-up sørge for en frisklavet og velduftende madoplevelse, som vi lover, får tænderne til at løbe i vand. Selvfølgelig suppleret af et læskende indslag i form af bobler, øl, sodavand eller andet, der slukker tørsten.

Af hensyn til planlægning vil vi blive glade for en uforpligtende tilmelding senest d. 4. april 2023. I kan tilmelde jer ved at klikke på dette link: TILMELDING.