Wolturnus indgår nyt samarbejde i Sverige

Wolturnus styrker nu vores tilstedeværelse på det svenske marked gennem et nyt distributionssamarbejde med Wihlbacka Mobility. Fremover vil alle Wolturnus’ egenproducerede kørestole blive forhandlet gennem den svenske samarbejdspartner.

Wolturnus har tidligere haft eget datterselskab i Sverige, men med den nye løsning ønsker vi at komme endnu tættere på de svenske brugere gennem en stærk lokal aktør med høj faglighed og stor erfaring inden for hjælpemidler.

Hos Wolturnus er vi helt trygge ved at lade vores produkter blive repræsenteret af en så kompetent og fagligt stærk samarbejdspartner som Wihlbacka Mobility. Deres indgående branchekendskab og fokus på individuel rådgivning matcher de værdier, vi selv arbejder efter hver dag.

Vi glæder os til samarbejdet og til fortsat at styrke kendskabet til Wolturnus på det svenske marked samt sikre endnu flere brugere adgang til skræddersyede kvalitetsløsninger inden for aktive kørestole.

Kontaktinfo:
Mats Wihlbacka
Tlf. +46 722 325 090
Mail: wihlbacka@wihlbackamobility.se
Web: wihlbackamobility.se