Kørestolsvenlig cykelevent markerer 20-års jubilæum

Wolturnus markerer sit 20-års jubilæum ved at sætte fokus på kørestolsbrugeres og gangbesværedes begrænsede tilgængelighed til naturen. Her arrangeres et event i Rold Skov, hvor brugerne kan opleve naturen med eldrevne, terrængående kørestole og cykler.

Wolturnus har i år 20 års jubilæum og dette markerer vi ved et arrangement i Rold Skov – et inkluderende cykelevent, der dels skal oplyse politikere og befolkningen om kørestolsbrugeres problemer med tilgængelighed i det offentlige rum. Dels at give kørestolsbrugere og gangbesværede en god naturoplevelse med eldrevne kørestole og cykler til udendørsbrug så de får øjnene op for, at de har mulighed for at komme ud i naturen sammen med familie og venner.

Læs mere om arrangementet og find gratis tilmelding her: https://wolturnus.dk/da/naturligvis/

Terrængående cykler og hjælpemotorer

For at øge tilgængeligheden i byen, så kørestolsbrugere i højere grad kan komme rundt og i langt mindre grad være afhængig af bilen, har Wolturnus en eldreven hjælpemotor med et kraftigt forhjul, der monteres foran på kørestolen. På den måde kan brugerne klare forhindringer, underlag og afstande, der er vanskelige at køre med håndkraft. Mange kørestolsbrugere bliver slidte i skuldrene, så de skal spare på dem. Derfor er det en god ide med en elmotor. Hos Wolturnus kan vi ikke ændre de offentlige rum. Til gengæld kan vi udvikle hjælpemidler, der gør udelivet lettere og mere tilgængeligt for personer med gangbesvær og handicap.

Det er blandt andet eldrevne kørestole og cykler, brugerne får mulighed for at afprøve til arrangementet i Rold Skov. Enten på grusvejene rundt i skoven eller på de mere ufremkommelige skovstier ved hjælp af den terrængående fatbike med elmotor.

Tilgængelighed og inklusion af personer med funktionsnedsættelse

Wolturnus har et erklæret ønske om at reducere de uligheder, der er for mennesker med handicap ved både at udvikle produkter, som letter livet for brugerne af dem, og ved at ansætte kørestolsbrugere i anstændige jobs på lige vilkår med kollegaerne uden hjul. Derfor har Wolturnus valgt at arbejde med en række af FN’s Verdensmål. Til grundlag for arrangementet i Rold Skov ligger Verdensmål 10, delmål 10.3, der handler om, at alle skal sikres lige muligheder i samfundet uden diskrimination og forskelsbehandling. Det samme gør Verdensmål 11, hvor delmål 11.7 handler om, at det offentlige rum, herunder by og grønne arealer, skal være inkluderende og tilgængelige for alle, herunder for ældre og personer med handicap. Læs mere om Wolturnus’ arbejde med verdensmålene her: https://wolturnus.dk/da/verdensmaal/

Inkluderende cykelevent

Eventet foregår lørdag den 7. maj 2022 fra klokken 10.00-16.00 med udgangspunkt fra Skørping Idrætscenter, Himmerlandsvej 59, 9530 Skørping. Se programmet her

De inviterede er kørestolsbrugere, gangbesværede og deres pårørende, der har mulighed for at deltage på guidede gå- og cykelture på afmærkede ruter i den smukke natur i Danmarks største skov. Uanset funktionsniveau har alle mulighed for at deltage i eventet.

Wolturnus udlåner elektriske hjælpemotorer og fatbikes til prøveture under trygge og kontrollerede forhold. Hele dagen er der guider, teknikere og hjælpere til stede, der hjælper med produkterne og sikrer, at alle får en god oplevelse.

Læs mere om arrangementet og find gratis tilmelding her: https://wolturnus.dk/da/naturligvis/