Siddesår på dagsordnen

ViTSi Konference 7. marts 2023

Det er atter en gang tid til dette års ViTSi Konference, og i år bliver det afholdt den 7. marts i Odense. Temaet er ’Siddesår – Vævsskader i den siddende stilling’, og Wolturnus’ udviklingsdirektør, Christian Gammelgaard Olesen, byder ind med et oplæg om trykmåling og siddestillinger.

ViTSi… hvad for noget?

ViTSi står for det Vidensskabende Tværfaglige Siddestillingsnetværk og har til formål at opsamle, udvikle og skabe viden om siddestillingsproblematikker for mennesker, der sidder i kørestol. Netværket har både forskellige workshops, konferencer og mindre arbejdsgrupper, der går i dybden med forskellige spørgsmål og problematikker.

Wolturnus har været med fra netværkets begyndelse, og det er, ifølge Christian Gammelgaard Olsen, godt givet ud: ”Det giver super meget mening at mødes med andre fagpersoner, der arbejder inden for siddestillingsområdet. Man går altid derfra med nye synsvinkler, idéer og inspiration, som er til stor gavn i ens arbejdsliv og ikke mindst i mødet med kørestolsbrugere, hvor tryksår kan være til stor gene og yderst alvorligt.”

På konferencen deltager desuden Wolturnus’ salgschef, Dorte Læsø, som også er en del af vores Team Tryk, der underviser og rådgiver om forebyggelse og behandling af tryksår i hele landet. Hun er uddannet sårsygeplejerske og har beskæftiget sig med tryksårsforebyggelse i mere end 25 år: ”Tryksårsforebyggelse er alfa og omega. Der er så mange kørestolsbrugere, der har store problemer med liggesår og siddesår, der kan skabe alvorlige komplikationer, hvis det ikke forebygges og behandles i tide.”

Derfor glæder hun sig også til årets ViTSi Konference, som atter en gang sætter fokus på en udfordring, hvor sparring og videndeling er guld værd.

Program der rammer

Der er i alt 5 oplæg på dagen, som omhandler alt fra sårs anatomi og positionering i kørestolen til trykmåling og valg af puder og siddeenheder:

  • 9.15: Sårs opståen og anatomi
  • 10.30: Værdien af en tværfaglig indsats – set i forhold til tryksår
  • 11.30: Forflytninger og forebyggelse af tryksår i kørestolen
  • 13.15: Trykmåling og siddestilling
  • 14.15: At sidde, med eller uden sår

Se her det fulde program.

ViTSi Konferencen 2023

  • Dato: marts 2023 kl. 8.30 – 15.30
  • Sted: Odin Havnepark, Lumbyvej 17F, 5000 Odense
  • Pris: Arrangementet er gratis for ViTSi medlemmer og 975 kr. ikke medlemmer
  • Tilmelding: Tilmeld dig HER.  Deadline er d. 2. marts.