Virtuelt Hjælpemiddel Roadshow – tilmeld dig her!
Onsdag den 28. april kl. 10.00 – 12.00 byder Wolturnus sammen med en række danske leverandører af hjælpemidler indenfor til virtuelt roadshow, hvor du kan lære produkter at kende gennem skærmen.
Hjælpemiddelroadshowet afholdes virtuelt. Her kan du se frem til at møde en række førende danske hjælpemiddelproducenter, der vil præsentere og demonstrere hjælpemidler LIVE fra deres showrooms. Det virtuelle roadshow foregår som flere parallelle sessioner, hvor du vælger dig ind på dem, der er mest relevante for dig.
Wolturnus inviterer indenfor i showroomet og giver en demonstration af hjælpemidler efter deltagernes ønsker. Vi kan vise alt fra kørestole, over børnehjælpemidler til madrasser og puder.
Tilmeld dig gratis her, og grib muligheden for at få mere viden om de hjælpemidler, der kan gøre en forskel i dit daglige arbejde.
Vi glæder os til at møde de tilmeldte til en god dag med spændende nyheder og faglig sparring.
De bedste Roadshow-hilsner fra HMN, Pro Comfort, Innovaid, TurnAid, PROTAC, Jørn Iversen og Wolturnus.