Salgschef Dorte Læsø skifter rolle

Efter fire fantastiske år som salgschef hos Wolturnus har Dorte Læsø valgt at skrue en smule ned for tempoet. Hun træder derfor tilbage fra rollen som salgschef og fortsætter i stedet som salgskonsulent på trykområdet, hvor hun fortsat er en vigtig del af Team Tryk.

Vi er meget glade for, at Dorte forbliver en del af Wolturnus, hvor hun med sin store viden og mange års erfaring inden for puder, madrasser og lejring skal varetage sit eget salgsdistrikt i Jylland.

Dorte har de seneste år været en central del af Wolturnus’ udvikling og har bidraget med både faglighed, energi og et stort engagement. Vi sætter stor pris på hendes indsats og glæder os til at fortsætte samarbejdet i hendes nye rolle.

I forbindelse med Dortes rolleændring søger vi nu en ny salgschef til Wolturnus. Læs mere om stillingen her.