Aalborg Universitet til Messe
af Christian Gammelgaard
Det er messetid for alle der har noget med rehab-branchen at gøre. Health & Rehab Scandinavia starter tirsdag d. 10/5-16 og fortsætter i 3 dage. Jeg har allerede i tidligere indlæg gjort lidt reklame for Siddestillingskompagniets workshops på Wolturnus’ stand på messen. Nu er det sådan at Rehab messen har lavet plads til et område til vidensinstitutioner der arbejder indenfor området, og her har Aalborg Universitet fået tilbudt en stand, til at vise frem hvad forskere og studerende arbejder på. Aalborg Universitets stand er i år bl.a. bemandet af 4 studerende der arbejder på håndcykelprojekt i samarbejde med Wolturnus. Projekterne omhandler hvordan man ergonomisk får tilpasset cyklerne til at passe bedre til personerne, samtidig bliver der arbejdet på at spare vægt og optimere stivhed, ved hjælp af både eksperimenter og computermodeller. Jeg har her nedenunder indsat en række billeder der gerne skulle inspirere til at give Aalborg universitets stand et besøg hvis man er på messen. Standen kan findes i hal 1 – C1-085





