Intelligente madrasser letter trykket – på patient og personale

af Christian Gammelgaard

Kunstig intelligens, maschine learning osv. er buzzwords i stort set alle brancher. Det betyder i bund og grund, at et produkt har indbygget statistik og logik i et program, der kan vælge det ene frem for det andet. I takt med at computerchips bliver mindre og får større regnekraft, vokser brugen af kunstig intelligens i mange industrier. Det gælder også i hjælpemiddelbranchen, hvor flere og flere produkter gøres intelligente og fuldautomatiske. Det øger effektiviteten, giver større sikkerhed og færre menneskelige fejl. What’s not to like?

Som forhandler af tryksårsforebyggende hjælpemidler og tidligere forsker på området, har jeg især mit blik på brugen af kunstig intelligens i hjælpemidler, der skal forebygge og behandle tryksårsproblematikker hos udsatte borgere. Her ser jeg i det daglige, hvordan efterspørgsel på automatiske/intelligente hjælpemidler er relativt lille i både kommunalt og regionalt regi, selvom sådanne produkter faktisk allerede findes på markedet. Jeg vil gerne være med til at sætte dette på dagsordenen, når vi snakker bevilling af hjælpemidler.

Siddepude-paradokset

Forkert brug af trykfordelende produkter kan få fatale konsekvenser, da man ikke opnår den korrekte trykaflastning, hvis eksempelvis en pude vendes forkert i kørestolen. Netop forkert brug af hjælpemidler er ofte på Lægemiddelstyrelsens liste over indberetninger af utilsigtede hændelser.  Producenterne gør hvad de kan for at undgå menneskelige fejl – fx med retningsanvisning på selve siddepuden, men man kan ikke gardere sig mod fejl. Paradoksalt nok er det sådan, at jo mere trykfordelende en siddepude er, jo mere kompliceret er den også at anvende og dermed er der større risiko for fejl, som nedsætter de trykfordelende egenskaber. Luftpuder anvendes til borgere med størst risiko for at udvikle alvorlige tryksår. Luftpuder er dog samtidig lette at komme til at indstille forkert med for lidt eller for meget tryk. Kunne man forestille sig, at dette kan løse med kunstig intelligens? Ja det kan det egentligt godt. Det behøver ikke være en kompliceret løsning. Det kunne være montering af en chip, der måler hvilken vej puden vender. Der findes fx allerede luftpuder med trykmålere, der kan anvendes til at kontrollere mængden af luft i puden. Desværre efterspørges det ikke i udbud eller i det offentlige i det hele taget.

Madrasser – fuldautomatik er vejen frem

Størstedelen af de madrasser, der købes i de danske kommuner og regioner, er helmadrasser, som anvendes i en plejeseng af en slags. Der er en del forskellige madrasser på markedet, lige fra de billigste skummadrasser, hvor pris er altafgørende, til de fuldautomatiske luftmadrasser, der selv indstiller det hele.

Specielt luftmadrasserne, nogle steder omtalt som vekseltrykmadrasser, bør vi stille nogle krav til i forhold til madrassens intelligens. Teknologien er derude, og vi har bare ikke fundet ud af at stille kravene herhjemme i Danmark. Den sidste rapport fra Lægemiddelstyrelsen nævnte bl.a. indstilling af vægten som en problematisk faktor, hvor madrasserne ofte bliver indstillet forkert. Derved bliver madrassen enten for blød eller hård til patienten, som så ikke får de ordentlige trykfordelende egenskaber ud af madrassen.

Forleden dag besøgte jeg en borger, som lå på en dynamisk vekseltrykmadras. Han var rygmarvsskadet og havde ligget mange uger i sengen. Han brugte selvstændigt sengens funktioner, som fx at hæve hovedgærdet, når der skulle siddes op ift. at spise/læse osv. Pumpen sad i sengens fodende for at mindske støjgener, og det var ikke muligt for borgeren hverken at se eller betjene pumpen. Pumpen var ligeledes ikke særlig intelligent, og personalet skulle derfor indstille pumpen til borgerens vægt manuelt. Ligesom pumpen skulle indstilles til siddefunktion, når borgeren skulle sidde op i sengen. Dette var heller ikke noget, som borgeren selv kunne gøre.

I min optik er det problematisk at have en selvstændig men samtidig tryksårstruet borger til at ligge på en madras, hvor så meget skal indstilles af (skiftende) plejepersonale. Det kan føre til de utilsigtede hændelser, som Lægemiddelstyrelsen rapporterer og til ofte dyre tryksårsproblematikker – som hurtigt koster samfundet flere penge end investeringen i den rette, intelligente madras fra start.

Borgeren, jeg mødte, burde ligge på en madras, der var intelligent nok til at regne ud, hvordan han ligger i sengen, hvad han vejer, og hvis han sidder op, hvordan trykket så ændres. Sådanne intelligente madrasser findes allerede på markedet. Arjos Auto Logic madras og Care of Swedens A4 og IQ madras-pumper har fx disse intelligente funktioner indbygget.

Less is more – enkelhed og fuldautomatik giver færre menneskelige fejl

Et eksempel fra egne græsmarker kan ses nedenfor. Her er madras-pumpen A4 fra Care of Sweden er afbilledet. Den har en hel del funktioner på toppen af pumpen; Vælg mellem vekseltryk, pulsation eller konstant tryk. Spørgsmål dukker hurtigt op: Hvor lang skal tidsintervallet være? Og skal madrassen være lidt hårdere end ”normalt”? Derudover kan madrassen indstilles til pleje- og pak-sammen-funktion. Vægten og siddefunktion indstilles dog fuldautomatisk uden menneskelig indblanding.

Næste billede viser den nyeste IQ pumpe fra Care of Sweden, som udnytter den kunstige intelligens til fulde. Her er der nemlig ikke mulighed for indstillinger og nærmest ingen knapper, men der er så heller ikke nogen risiko for at gøre noget galt. Funktionerne er altså pillet af, så pumpen altid kører i pulsations-mode. Den enkle og forsimplede brugergrænseflade letter både brug, undervisningsbehov og fjerner risikoen for fejl. Pumpen registrerer konstant, hvordan borgeren ligger i sengen. Ændres der på sengens indstilling eller lejringen af borgeren, så registrerer madrassen det og tilpasser trykket. Det gælder sådan set både for IQ-pumpen, men også den 3 år gamle A4-pumpe.

Hvem skal gå forrest?

Udbud og indkøb i offentligt regi bør have fokus på de udmeldinger, der kommer fra Lægemiddelstyrelsen og tage dem med i overvejelserne omkring krav til de madrasser, de køber. Hvis man ønsker færre fejl, kan kunstigt intelligente hjælpemidler være løsningen. Opgaven ligger både hos producenterne og hos indkøberne. Fordi flere skal få øjnene op for, hvordan de nyeste teknologier kan anvendes til optimering af hjælpemidler, men samtidig skal produkterne også efterspørges. På udviklingsplan er mange virksomheder godt med, men vi mangler offentlig interesse på lige netop området for tryksårsforebyggende produkter. Man skaber uden tvivl de bedste hjælpemidler i tæt dialog mellem dem, der udvikler, og dem der anvender og kender behovene.

Er man interesseret i at vide mere om pulserende madrasser, så har Care of Sweden for nyligt afholdt et webinar om emnet med real-life forskning på rigtige borgere, og hvad pulsation kan bidrage med. Du kan se det gratis her: LINK TIL WEBINAR