Hjælpemidler har ikke sårkategorier

– hvorfor traditionelle tryksårskategorier ikke bør anvendes til at klassificere hjælpemidler

af Christian Gammelgaard

Hvorfor tale om tryksårskategorier?

Præsenterer man et hjælpemiddel inden for tryksårsområdet bliver man ofte mødt af spørgsmålet om, hvilken tryksårskategori, det enkelte produkt er lavet til. Et spørgsmål, som er helt reelt og som falder i god jord hos en ingeniør som jeg selv. Problemet er imidlertid bare, at det ikke er produkterne, der har tryksårene. Men produkternes anvendelse kræver, at de placeres i en tryksårskategori.

Men lad os starte helt fra scratch og se på, hvorfor man taler om tryksårskategorier. Det korte svar er, at tryksårskategorier er udtryk for en kommunikationsform og -behov mellem hjælpemiddelproducenterne og dem, som skal arbejde med tryksår og patienter (eks. sygehus og kommune). Fokus for dem, som arbejder med tryksårspatienter, er at finde et hjælpemiddel, der matcher den enkelte patients behov. Et eksempel kunne være at finde frem til en madras, der er optimal til en patient med et kategori 2 tryksår. Og det er altså på denne baggrund, at hjælpemiddelproducenten tilpasser sine produkter, sådan at produktbeskrivelser stemmer overens med det, sygehuse eller kommuner efterspørger. Og det er sådan set også meget fint.

Der er bare lige et ’men’. For helt så enkelt er det med tryksårsprodukter og -kategorier ikke. Der er nemlig også et vigtigt aspekt, som omhandler etiske overvejelser og moralkodeks. I dag stilles der ingen krav til, hvordan producenterne definerer tryksårskategorierne og udvikler produkter, der befinder sig inden for de forskellige kategorier.

Der er altså ingenting der forhindrer virksomheder fra at vælge hvilken tryksårskategori deres produkter passer til. Der er ingen regler, vejledninger eller lignende som skal overholdes.

Det vil vi gerne lave om på. Men først – lad os tage et kig på de forskellige tryksårskategorier.

Hvad er tryksårskategorier egentlig? 

Tryksårskategorier er defineret og bliver løbende revideret af European Pressure Ulcer Advisory Panel (EPUAP) og Pan Pacific Pressure Injury Alliance (PPPIA). Organisationerne har beskrivelser af forskellige tryksår og inddelt disse efter kategorier. Før i tiden var tryksår inddelt i stadierne 1-4, men da dette kunne lægge op til en forståelse af, at tryksår udviklede sig kronologisk fra stadie til stadie (hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet), valgte organisationerne at inddele tryksår mere hensigtsmæssigt efter kategorier. Der findes i alt seks kategorier:

Kategori 1-4: Afhænger af sårets dybde. 1 er overfladisk, 4 er ned til knoglen.

Kategori (5): ukendt dybde.

Kategori (6): dyb vævskade.

Kategorierne er gode til at beskrive sårene, så man kan monitorere sårenes udvikling. For sygehuse og sundhedssystemer er kategorierne også en del af en afregningsmodel – behandler man et sår, får man xx antal kroner i kassen. Her er det selvfølgelig dyrere at behandle et kategori 3 sår frem for et kategori 1 sår.

Men når en madras skal kategoriseres inden for tryksår, bliver det en tand mere problematisk. Det dur ikke, at hvis man skifter kategori på et sår, skal man også skifte madras. Her kan man stå med spørgsmålet om, om det kræver en anden madras, hvis et sår går fra kategori 3 til 4. Og hertil er svaret ’formentlig ikke’.

Formål inden for arbejde med tryksår

Inden for tryksår og arbejdet hermed kan vi tale om to overordnede formål:

• At kunne matche patienterne med et specifikt produkt.
• At kunne klassificere produkter til udbud.

Når førstnævnte er formålet, kræver det, at der foreligger data på patienten. Der findes forskellige skalaer, som kan bruges til risikoscore en patient, som f.eks. Norton, Braden, Waterloo mfl. Fordelen ved Braden-skalaen er, at den giver mulighed for at vurdere risikoen for, at en patient udvikler tryksår. Skalaen kan meget vel bruges til en del af arbejdet omkring tryksår – men ikke alt. Faktorer som hvordan patienten, der skal have et tryksårshjælpemiddel bor, er lige så vigtigt at forholde sig til. Spørgsmål som: ’Har patienten plejeseng til rådighed?’, ’er der mulighed for at bruge en madras med pumpe?’ og ’hvordan er patienten arrangeret ift. plejepersonale?’ kan være væsentlige at stille. Lige såvel at det som en del af tryksårsplejen skal klarlægges, hvad patienten vejer ift. muligheden for forflytninger. Og meget mere. Pointen er, at skalaerne ikke kan stå alene – de kan udgøre en fin guide, men bliver nødt til at blive forholdt med patientens virkelighed og alt, hvad denne indebærer.

Ser vi på formålet omkring klassificering af produkter, er der to faktorer at forholde sig til: Trykfordelende egenskaber og en risikoanalyse, der kan klarlægge, hvad der kan gå galt i brugen af produktet. Lad os se nærmere på dette.

Trykfordelende egenskaber og risikoanalyse

Når det handler om trykfordelende egenskaber, kigger vi hos Wolturnus ofte mod Tyskland, som har flere testinstitutter, der er dygtige inden for test af produkters trykfordelende egenskaber. I forbindelse med test af et produkts trykfordelene egenskaber tales der om forskellige typer af dokumentation, som kræves for at påvise hvor gode produktegenskaber, tryksårsproduktet har:

• Kliniske test
• Kliniske afprøvninger
• Case-test
• Egne erfaringer
• Test fra certificerede testlaboratorier
• Videnskabelige studier

En risikoanalyse indeholder gerne følgende: Beskrivelse af produktet, produktets beskyttende egenskaber samt en vurdering af hvad der kan gå galt. Tager vi udgangspunkt i en luftpude, som er et produkt, der typisk vægtes højt ift. trykfordelende egenskaber, vil der ofte ses følgende udvikling: Jo mere optimal trykfordelende produktet er, desto større risiko for fejl vil der være (se billede af graf).

Grunden til at det forholder sig sådan med luftpuder er, at vi har med et produkt at gøre, som er kompliceret at anvende og hvor der derfor er stor risiko for at lave menneskelige fejl i forbindelse med anvendelse. Det er selvfølgelig både uhensigtsmæssigt og problematisk. Heldigvis findes der en måde at imødekomme denne problematik, hvis blot man tager sig tid til at vende mulige problematikker og forholde sig til dem inden produktet tages i anvendelse. Start med at se på følgende værktøjer til klassificering:

• Objektive trykfordelende egenskaber
• Hvilke egenskaber beskytter patienten
• Hvad kan stadig gå galt

Objektive trykdata er naturligvis udgangspunktet. Det kan ikke blive bedre end det, men det kan til gengæld godt blive værre. Derfor bør du dernæst gøre følgende, når du skal vælge tryksårsprodukt:

1. Lave en risikoscore på patienten (Braden, Norton, Waterloo eller anden skala-metode)
2. Lave en behovsanalyse på baggrund af patientens livssituation
3. Lave en risikoanalyse af produktet
4. Huske altid at stille krav om dokumentation for funktion – vær kritisk!

Det er en kompliceret affære at have med tryksårsforebyggende produkter at gøre, men heldigvis er Danmark fyldt af dygtige sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Hvis man mangler inspiration og sparring, er man altid velkommen til at kontakte mig, eller en af TeamTryk kollegaerne fra Wolturnus.