Drivringe skaber fremdrift
af Christian Gammelgaard
Drivringe er en del af en kørestol, alle manuelle kørestole har et sæt drivringe, så man har et eller andet at gribe fat i, for at skabe fremdrift. Der er videnskabelige studier, der indikerer, at drivringe har stor påvirkning på hvordan en bruger skaber fremdrift, og de er derfor en essentiel del af en kørestol. Historisk set har drivringe været et valset rør, som har en diameter lidt mindre end selve hjulet, så det ikke rører jorden. Som illustreret på billede 1.
Hvis man laver søgninger i videnskabelige databaser, så er der lavet en del studier på drivringe, mange omhandler kinematisk analyse, også kaldet bevægelsesanalyse af, hvordan folk bruger deres drivringe. Der er enkelte studier, der viser, at brugen af konventionelle drivringe hverken er komfortabelt eller effektivt, da de er glatte, hårde og har en lille understøttelsesflade. Dette ligger selvfølgelig op til, at designet af drivringe ikke er lige meget. Om de skal være runde, betrukket med gummi, firkantede, trekantede eller lign. er der ikke nogen, der har fundet ud af endnu… Og i bund og grund er det nok også meget individuelt.
Hvordan vælger man så den rette drivring?
Der kan være forskellige hensyn at tage, det kunne være spørgsmål som følgende: Hvor meget skal den bruges? Støder brugeren tit ind i ting med drivringen? Bliver den brugt til sport? Kører man lange ture? Bliver den brugt udendørs i dårligt vejr? Hvordan holder man om drivringen? Er vægt et vigtigt hensyn? Er prisen vigtig?
Ud fra dette kan man danne sig et overblik. Skal den være let og billig, så er de konventionelle alu drivringe nok et godt valg. De bliver masseproduceret i meget store stykantal, materialet er billigt og udviklingsomkostningerne er betalt for længst. Skal de være ekstra stærke, ift. Slag og hårdt brug, så kan man vælge drivringe af titanium, de er lidt mere slagfaste, men vejer ofte også lidt mere. Nogle vælger rustfrit stål, men her er vægten endnu højere, og ergonomisk er der ingen fordel.

Hvis man er mere ude i de ergonomisk orienterede drivringe, så er der nogle virksomheder, der har specialiseret sig indenfor udvikling af ergonomiske drivringe. Canadiske Bbraver og Tyske Carbolife er to af de store producenter, der har lanceret adskillige løsninger til forskellige problematikker. Bbraver har indtil videre kun et enkelt produkt, som er en ergonomisk udformet drivring, med en syntetisk gummi belægning på toppen, der ikke bliver glat, når den bliver våd. På undersiden af ringen er der en ergonomisk profil, som passer med fingrene, og kan bruges som bremseflade. Samtidig er det meget let at justere hvor langt fra dæk/fælg drivringen skal sidde, uden at skulle have dæk og slange af, som man skal med mange andre.

Carbolife har en række produkter. De har ved hjælp af mange trykmålinger fundet den profil, der ville passe bedst, hvis den skulle ligge i hånden på folk. Den er lidt trekantet, og kaldes ”Curve” De har lavet den i en stor og en lille udgave, i rå alu der er sort anodiseret, eller har en gummibelagt overflade.
Deres nyeste drivring Gekko, har samme profil, som Curve drivringen, men nu med en gummistribe i toppen af ringen, lidt i stil med Bbraver, dog er det en mere alm. Gummi, så den har lidt tendens til at blive glat i vådt vejr, tilgengæld kan den skiftes, hvis den bliver for slidt.

Carbolife har også en drivring, der hedder Quadro, som er til brugere uden håndfunktion, hvor vinklen af toppen af drivringen er vinklet lidt, så det er lettere at bruge den del af hånden, der sidder tættest på håndledet, til at komme fremad.

Hvilken drivring man skal vælge kan være svært, det vigtige er, at man ved der findes andre løsninger end de konventionelle, så er man irriteret over sine glatte, kolde drivringe, så findes der andre løsninger, mange har opdaget det, da der er en større og større del af de bestilte stole ved Wolturnus, der bliver bestilt med andre drivringe, end konventionelle alu drivringe.