Test af tyske ballers trykfordeling!

af Christian Gammelgaard

I Danmark samler vi alle hjælpemidler på HMI basen, HMI basen bliver administreret af Socialstyrelsen. Alle hjælpemidler, der handles i Danmark, er registreret på HMI basen og har et individuelt HMI-nummer. Hjælpemiddelsdatabasen bliver fyldt ved at de enkelte virksomheder, der producerer/forhandler produkterne indsender et udfyldt skema med de data, som HMI basen nu engang kræver for den specifikke produktkategori. Se eksemplet på en pude indtastet i HMI basen. Der er størrelsesdata, samt data for max brugervægt, og hvilken tryksårskategori puden er beregnet til, men ikke noget om f.eks., hvordan en evt. trykfordeling vil være.

Hvilken tryksårskategori, puden er beregnet til, er noget virksomhederne selv tager stilling til, så der er i bund og grund frit valg på alle hylder. Desværre er det også sådan, at der ikke er nogen standard, der skal overholdes, for at en producent kan sige, at puden er lavet til en bestemt kategori. Det er i mine øjne et af de største problemer, der er med det danske pudemarked. Hertil kommer, at tryksårskategorierne 1-4 ikke er tilpasset forebyggelse, da de færreste, der skal have en ny pude, allerede har fået et sår. Til gengæld bliver de fleste puder brugt som forebyggelse.

Hvis vi kigger mod syd, har vores tyske venner lavet et andet system. Den tyske udgave af HMI basen hedder RehaDat. På samme måde som HMI basen er hjælpemidler samlet her. Der er dog den forskel, at har man f.eks. en siddepude, som man gerne vil sælge i Tyskland, så sender man den til universitetet i Køln, som tester puden med en test-protokol udviklet til at sammenligne egenskaber på siddepuder.

 

 

Tysk test protokol

Siddepuder bliver underlagt en testprotokol, der er 12 år gammel. Der bliver testet egenskaber ift. trykfordeling samt hvor godt puden sikrer, at man bliver siddende i puden, og ikke glider ud. Testen foregår ved, at der er designet en model af en bagdel, hvor det er nøje fordelt, hvor meget vægt der bliver lagt ned igennem siddeknogler og hvor meget, der bliver lagt ned igennem lårene osv. Modellen bliver så presset ned i puden, så det svarer til en person på 80 kg. Trykfordelingen bliver så målt og sammenlignet med en standard skumpude, som er testens baseline.

 

Tysk test-bagdel der anvendes til test af siddepuder ⬆️

 

 

Resultater på RehaDat

Resultaterne på trykfordelingstesten bliver altså altid rapporteret i % forbedring i forhold til skumpuden. Alle resultaterne for de enkelte puder kan så ses på RehaDat. Puderne bliver så, afhængig af deres resultat, inddelt i klasse A,B,C eller D, hvor A er over 20% bedre end baseline-puden, B er 10-20%, C er 0-10% og D er under 0%, altså dårligere end baseline. Smart måde at gøre det på? Det synes jeg. En uvildig part, der tester puderne, og som har styr på mekanikken. Så kan man jo så selv finde ud af, hvordan priser og egenskaber matcher, ift. hvad borgerne har behov for.

Det store spørgsmål er så, hvor realistisk er denne test? Tja, det er jo ikke en almindelig menneske-bagdel, der bliver brugt, men en mekanisk model af en bagdel. Overfladetemperaturen på modellen er 33 grader til at starte med for at efterligne hudtemperaturen. Luftens temperatur, fugtighed og lufttryk bliver holdt ens. Selve trykmålingen bliver lavet inde, hvor siddeknoglen sidder og trykbelastningen er størst, og derfor vigtigst. Alt i alt en god testprotokol, som gør det let at sammenligne trykfordelingsegenskaberne for puder.

Heldigvis er mange af de samme puder, som er tilgængelige i Danmark, også tilgængelige i Tyskland, og derfor testet i Køln. Nedenfor har jeg samlet en del af de puder, jeg selv har set på markedet i Danmark. Af luftpuder, som er justerbare på lufttryk, findes i Danmark bl.a. Starlock, Wing Polyair og Roho. De er svære at teste, da resultatet afhænger meget af mængden af luft i puden, men koncepterne ift. trykfordeling for de tre pudemærker er det samme, og egenskaberne er, grundet samme teknologi, ens. Dog skal det siges, at jo flere luftkamre, der aflåses fra hinanden, jo dårligere bliver trykfordelingen, fordi luften ikke har så meget volumen at bevæge sig rundt på. Roho scorer højt på testene, men Roho har af flere gange assisteret testeren i Køln, for at få Roho Select High Profile-puden til at score 44% bedre end baseline-puden. Med andre ord har man en perfekt indstillet luftpude, sidder man på en pude, der er 44% bedre trykfordelende end den tyske baseline-pude, så er det let at sammenligne med div. skumpuder, der er listet nedenfor, hvor topscoren er på 40% bedre end baseline-puden.

Resultater fra et udvalg af puder ses nedenfor
Nu sorteret fra bedst til værst i test:

• Wing viscoflex plus: 40% bedre end baseline puden
• Invacare flotech: 13% -36% bedre end baseline puden, afhængig af hvilken af hårdhederne, man vælger
• Varilite Stratus: 31% bedre end baseline puden
• Vicair Liberty: 28% bedre end baseline puden
• Roho softflex: 28% bedre end baseline puden
• Jay J2: 25% bedre end baseline puden
• Vicair Vector: 22% bedre end baseline puden
• Funke XSEAT: 18% bedre end baseline puden
• Funke Gelseat: 8% bedre end baseline puden
• Jay J3: 16% bedre end baseline puden
• Wing Viscoflex: 14% bedre end baseline puden
• Invacare Matrx Libra: 8% bedre end baseline
• Roho lite: 14% bedre end baseline puden
• Otto Bock Contour gel: 7% bedre end baseline puden
• Varilite Zoid: 5% bedre end baseline puden
• Stimulite Corbee Contoured: 5% bedre end baseline puden
• Jay extreme active -13% dårligere end baseline puden
• Otto Bock. Cubic Foam: -14% dårligere end baseline puden
• Otto Bock Cloud: -18% dårligere end baseline puden
• Stimulite Contour: -89% dårligere end baseline puden

Der er store forskelle, og de der scorer dårligt, er højst sandsynligt for bløde, så man sidder igennem, eller for hårde, så man ikke synker nok ned i den.