Erfaring Vs. Evidens

af Christian Gammelgaard

Er krav til klinisk dokumentation i sundhedssektoren løbet af sporet?

Diskussionen om evidensbaserede behandlinger, procedure og krav er et betændt emne blandt sundhedsfaglige grupper. Spørgsmålet i overskriften er kun blevet mere relevant, efter at det til dato største  offentlige udbud på medicinsk udstyr er blevet sendt ud. I sidste uge sendte Lægemiddelstyrelsen en vigtig meddelelse ud, som ikke kan ignoreres i denne vigtige diskussion om evidens i offentlige udbud.

Hvad betyder evidens? At der er ”evidens” for noget betyder, at vi har en form for bevis for, at tingene virker. Men det er vigtigt at forstå, at når der ikke er evidens, så betyder det altså ikke nødvendigvis, at produktet/ proceduren osv ikke virker.

Der bliver hver dag taget mange beslutninger i vores sundhedssystem, som ikke er evidensbaserede. De bliver derimod taget på baggrund af erfaringer. Det skal man have respekt for, og det er i mange tilfælde både effektivt og helt korrekt at gøre.

Har vi så brug for evidens? Ja det har vi. For vi skal blive ved med at lære af vores fejl og blive ved med at forske i nye behandlingsmetoder, undersøge om udstyr virker osv.

I sidste uge sendte Lægemiddelstyrelsen en såkaldt OBS-meddelelse ud. Den omhandlede det store antal indberetninger, der sker fra de danske sygehuse/kommuner på dynamiske madrasser og puder. Hvis vi skal lære noget af, at Lægemiddelstyrelsen indsamler de data, så bør der blive taget hånd om de problematikker, der volder problemer og forårsager utilsigtede hændelser. Denne evidens bør være med til at stille krav til de madrasser, som man byder ind med på offentlige udbud. Herunder er der et udklip fra Lægemiddelstyrelsen, som konkret kunne bruges til at lave en kravspecifikation til et udbud på dynamiske madrasser ud fra

Det første punkt handler om strømforsyning. Hvad sker der med madrassen, når den ikke er sat i stikkontakten? Kravet skulle nok være, at luften skal blive i madrassen, selvom den ikke er sat i stikkontakten. Så ville der ikke ske de helt store uheld for patienten, hvis strømmen blev glemt.

Det næste punkt handler om indstilling til borgerens vægt. Hvis der blev krævet, at pumperne selv skulle kunne indstille sig til borgerens vægt (det kan flere pumper på markedet), så vil man undgå menneskelige fejl på dette punkt.  Det lyder som et rimeligt krav, når teknologien faktisk er der. Hvis en borger har brug for en trykaflastende madras, så er det en relevant problemstilling, at madrassen kan være indstillet til et meget højere tryk, end hvad der passer til borgeren.

Det sidste punkt handler om indstilling til vekseltryk efter endt pleje. Langt de fleste madrasser på markedet kan automatisk foretage denne indstilling, hvorfor man også ved at stille dette krav i sit udbud på dynamiske madrasser, vil kunne undgå, at der sker menneskelige fejl.

Sådan kunne vi fortsætte ned igennem Lægemiddelstyrelsens liste, men hvad nytter det? Det er jo de kommunale og regionale indkøbssamarbejder, der skal være opmærksomme på de her problematikker, så Lægemiddelstyrelsen i fremtiden får færre af den type indberetninger.

I et igangværende SKI-udbud på netop denne type madrasser vil det give mening at tage hele listen fra lægemiddelstyrelsen med i overvejelserne. Det er altså i orden at byde ind med madrasser, som taber luften, når stikket tages ud af stikkontakten, dog må man ikke ende på senge bunden, så der skal være noget andet materiale som man kommer til at ligge på. Det er ikke umiddelbart ok at byde ind med en madras, hvor man selv skal indstille borgerens vægt, dog blev dette krav for få uger siden over trumfet ifm. Spørgsmål/svar til udbudet, spændende at se hvor vi ender denne gang.

Tilbage på sporet

Der er altså ingen tvivl om, at det er vigtigt med evidens, ellers kommer vi aldrig videre. Men omvendt må det ikke være en hæmsko, og lige så vigtigt er det, at vi lærer af vores fejl og bruger den forståelse fremadrettet. Så opfordringen herfra er, at der skal mere fokus på den viden, der skabes ved diverse studier. Vi skal hele tiden forsøge at gøre produkter bedre, så de problematikker, der opleves i den daglige brug, kan minimeres ved produktudvikling.

Hvis du er interesseret i, hvordan kliniske studier på for eksempel tryksårsforebyggende madrasser kan udføres, og hvilken viden og forståelse det kan give, så afholder den svenske madrasproducent, Care of Sweden, et webinar om emnet torsdag den 7. november kl 10. Webinaret varer 30 minutter.

Det er gratis at deltage, og du kan tilmelde dig her, hvor du også kan læse mere om indholdet: https://events.genndi.com/register/818720503324745114/9b91350ba9