Henrik Kragh cykler for Scleroseforeningen
49-årige scleroseramte Henrik Kragh skal til sommer køre tre af Tour de Frances bjergetapper med sin specialbyggede Wolturnus håndcykel. Siden midt november har han trænet to timer hver anden dag for at komme i form. I alt skal 27 rytter fra Trekantområde køre med, men Henrik er den eneste, der ”træder” med hænderne.
For Henrik drejer de tre Tour-etaper om at vise, at han stadig kontrollerer sin krop og ikke lader sig begrænse af sin sygdom. Han siger: ”Mit mål er at bruge den sejr, jeg får ved at køre i alperne, til at sætte mig nye mål i hverdagen”.
Wolturnus har sponsoreret halvdelen af cykelprisen og støtter på den måde Scleroseforeningen som stå bagved Cykelnerven. Cykelnerven er Scleroseforeningens årligt tilbagevendende cykelevent, der har til formål at udbrede kendskabet til sclerose og samle penge ind til forskning i sygdommen.
Henrik deltager selv i forskning. Ulrik Dalgas fra Aarhus Universitet forsker i sclerose og effekterne af Henriks træning. Ulrik vil gerne teste på Henrik, for at vise at motion og træning er mindst lige så gavnlig for scleroseramte som for alle andre.
Interesserede kan se Henrik træne i Vejle DGI Huset, den 23. januar, når der er 12-timers maraton-spinning.
Her kan du finde flere informationer om vores sportskørestole og håndcykler.
Kilde: Vejle Amts Folkeblad (4. januar 2016)